Funktionalitet

Vore produkter skal være designet og udført med en funktionalitet der understøtter og sikrer brugeren i og under arbejdsprocessen.

Herunder finder du definitioner over de mest almindelige fagudtryk indenfor sikkerhedssko og arbejdsfodtøj, som du ofte vil støde på.

Vi har valgt enkelte ud der kræver lidt mere forklaring eks EN normer og Goretex som du kan finde mere om længere nede i fanen.

Fagudtryk

Antistatisk
Antistatisk fodtøj beskytter mod den statiske elektricitet, der opbygges i kroppen. Fodtøjet er antistatisk, når den elektriske modstand i skoene ligger indenfor rammen: 100kiloOhm – 1000 megaOhm.
Stødabsorbering
Når du går belaster du kroppen med op til 10 gange kroppens vægt.
Kroppens egen biologiske støddæmpning er derfor ikke altid nok, du bør derfor sørge for at dit fodtøj er forsynet med en optimal konstruktion i form af teknisk støddæmpning i de situationer hvor belastningen er højere end din krop kan kompensere for.
De fleste af vore modeller er med Teknisk støddæmpning, som oftest via en 2 komponent konstruktion med PU mellemsål.
Bindsål
Bindsålen er den indvendige, faste sål i fodtøjet. I sikkerhedsfodtøj, kan bindsålen være identisk med sømværn, som beskytter foden mod søm og andre spidse genstande, der kan trænge op igennem ydersålen.
Gelink
Stabilitet i svangen i form af gelink, sikrer den rigtige afvikling af foden.
Desuden sikrer gelinken at svangen ikke “synker”. Dette har meget stor forebyggende effekt på de skader der ofte opstår i knæ, ben og ryg.
Gore-Tex
Gore-Tex® er en vandtæt og åndbar membran mellem inderfór og overlæder, som forhindrer vand i at trænge ind i fodtøjet. Fødderne holdes dermed sunde og tørre (læs mere på sæskilt afsnit).
Klima System
Foret og indlægssålen på dit fodtøj er med til at bestemme din komfort.
Foertyper med svedtransporterende funktion, fungerer som et filter der lader fugten slippe igennem og fremmer luftcirkulationen. Derved holdes foden tør og du vil ikke opleve de temperatur forskelle der opstår ved fugtige fødder.
Disse foertyper opsuger fugten fra foden under brug og afklimatiserer igen når skoen hviler.
Haix’s klima system er en videreudvikling der sikrer at støvlerne udlufter fodsved under gang i et specielt pumpesystem, derved sikres at foden altid kommer af med fugtigheden og forbliver tør.
Kevlar syninger
Fodtøj med Kevlar® syninger giver en slidstærk konstruktion, som forlænger fodtøjet levetid.
Pronose
Pronose (slidnæsen) er en ekstra tåforstærkning, der øger skosnudens gennemslidningstid og som dermed forlænger fodtøjets levetid.
PU
PU er et slidstærkt materiale, der er modstandsdygtig overfor bl.a. mineralske, animalske og vegetabilske olier, gylle samt forskellige kemikalier.
AS System
AS Systemet sikrer en perfekt pasform idet skoen følger fodens buer i svangen og hælen derved sikres en god støtte og risikoen for vridskader minimeres.
Sømværn
Sømværn beskytter foden mod søm og andre spidse genstande, der kan trænge op igennem ydersålen.
Sømværnet er enten af stål eller Kevlar begge er stærke, lette og fleksible materialer, som beskytter hele foden.
TPU
TPU er et slidstærkt materiale, der er modstandsdygtig overfor bl.a. mineralske, animalske og vegetabilske olier, gylle samt forskellige kemikalier. TPU er lidt mere slidstærk og skridhæmmende end PU.
Tåværn
Tåværnet beskytter forfod og tæer mod stød, tryk, faldende objekter mm. Tåværn er af enten stål, aluminium eller composit og alle 3 typer yder en effektiv beskyttelse.
Brandstøvler
Alle brandstøvler er godkendt efter CE 0197 EN 15090:2012 HI3 CI F2A
HI3 = Sålen er modstandsdygtig overfor varme 250°C / 40 min.
Varmeresistent
En varmeresistent ydersål tåler op til 300º C i 1 minut og 100º C i 8 timer.